PRESS

Brimstone Butterfly med i ny amerikansk TV-serie

I den nye amerikanske TV-serie "Good Girls Don´t" på Oprah Winfrey´s Oxygen Network, medvirker Brimstone Butterfly med to sange. Serien, der forventes at opnå seertal i millionklassen, havde premiere d. 4. juni og skuespillerne er bl.a. hentet fra "Spin City", "The Wedding Planner" og "Dharma & Greg". Musikken er hovedsagligt med amerikanske kunstnere, men Brimstone Butterfly har alligevel fået en plads på soundtracket.

Oxygen Network producerer bl.a. "Roseanne", "Cosby & Co", "Ellen Degeneres Show" og naturligvis "The Oprah Winfrey Show".

Mere udenlandsk interesse for Brimstone Butterfly
I forlængelse af udgivelsen af "Normality Killed The Cat", som både udkom på CD og Danmarks første DVD-Audio, har Brimstone Butterfly fået henvendelser bl.a. fra amerikanske, engelske, japanske og canadiske pladeselskaber. Der forhandles med flere af disse i øjeblikket.

"Vores DVD-Audio har vist sig at være unik ikke alene i Danmark, men også i resten af verdenen. Ingen andre har udgivet en DVD med så mange features, og det har vi kunnet mærke", siger Thomas Krämer, forsanger i Brimstone Butterfly, og tilføjer "Mange udenlandske selskaber har kontaktet os fordi de har hørt om DVD-Audioen, og selskabernes efterfølgende begejstring for musikken og resten af indholdet har været stor". Det forventes at "Normality Killed The Cat" udkommer på det amerikanske marked i slutningen af september.

Links:
www.oxygen.com/goodgirls/

Brimstone Butterfly er
Thomas Krämer: Vocals & Guitar
Kristian Vengsgaard: Keyboard
Mads Fogt: Guitar
Ole B. Grell: Bas
Kristian Krämer: Drum

Yderligere information kan fås ved henvendelse til pressekoordinator Kristian Krämer på tlf. +45 26123300 eller email: kk@inzectmusic.com

 
Åbn pressemeddelelsen som Word dokument